Rumteknologi og satellitter kan styrke dansk overvågning af Arktis og Nordatlanten

Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

En dag kan Forsvarets langtrækkende droner, kampfly og krigsskibe få satellit-assistance fra rummet.

Det ville give et innovativt og teknologisk løft til indsatsen med at overvåge Rigsfællesskabets fjerneste, koldeste og mest ressourcekrævende egne for Forsvaret.  

Det er ganske enkelt perspektiverne bag projektet med den formelle titel ”Rumteknologier til overvågning og taktisk Kommunikation i det Arktiske og Nordatlantiske områder”. 

Som det er tilfældet med mange af Forsvarets opgaver er overvågning fra luften en operation med en udpræget lavpraktisk dimension. 

Der er ganske enkelt langt fra A til B. 

Forsvaret skal indkøbe 2-4 langtrækkende droner, der skal have til huse på Flyvestation Aalborg. De har en samlet flyvetid på mellem otte og tolv timer, før de overhovedet når frem til en base i Grønland eller et andet, relevant område til overvågning i Arktis.

De to droner er en væsentlig forbedring for Forsvaret. Men en satellitt-baseret løsning fra rummet kan dække et meget større areal og til en langt lavere timepris end droner, kampfly, krigsskiber og Sirius-patruljer. 

 

Ifølge projektlederen bag projektet, professor Preben Mogensen fra Aalborg Universitet, peger tidligere undersøgelser på, at cirka ti satellitter ville kunne overvåge alle relevante områder i Arktis og Nordatlanten døgnet rundt fra rummet. Men der er mange tekniske spørgsmål, der står åbne:

”Lavtflyvende satellitter svæver jo konstant i baner omkring kloden, og er kun over de nordatlantiske og arktiske områder i kortere perioder ad gangen. Jo flere satellitter i kredsløb, des mere konsistent overvågning. Det, vi blandt andet skal se på, er hvor mange satellitter, der egentlig skal til at give en konstant overvågning. Og hvilken type af sensorer til hvilken slags overvågning. Og skal satellitterne også bruges til taktisk kommunikation med for eksempel droner, skibe, mandskab og sensorer i vandet? Alt det skal vi se på”, siger Preben Mogensen.

Mapping-projektet får direkte input fra Forsvaret og har desuden over en snes danske virksomheder, universiteter og teknologiske serviceinstitutter med i projektet og i processen omkring det.

Andre presserende spørgsmål, som det brede samarbejde skal svare på, er hvad dette rumprogram vil koste, og om det kan blive et rent dansk projekt, eller er bedre tjent med at inddrage for eksempel andre nordiske lande.

Med andre ord er perspektiverne bag projektet, at resultaterne kan blive afgørende for en kommende dansk rumstrategi for Forsvaret og for Danmarks evne til at håndhæve NATO’s interesser over et kritisk område i fremtiden:

”Min ambition er da, at projektet kan sætte et aftryk på den kommende forsvarsstrategi, vi ender med at skulle implementere i rummet”.