Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Regeringens lancering af Forsvarets Dronecenter i Odense og i Gniben løb med overskrifterne i slutningen af marts. Det skal ifølge planen være fuldt bemandet i 2026 med cirka 100 militære og civile medarbejdere.

Forsvarsministeren bekendtgjorde ved pressemødet, at droner i fremtiden skal bruges bredt i hele Forsvaret ”på alt fra faste installationer som flyve- og flådestationer til Søværnets skibe, hærenheder og omkring kritisk infrastruktur”.

Det er ikke mindst krigen i Ukraine og den teknologiske innovation de seneste år, der har skubbet droneteknologien ind centralt i Forsvarets tænkning som et mere alsidigt værktøj end blot langtrækkende overvågningsdroner eller senest angrebsdroner.

Men hjul er i fremtiden lige så vigtige som vinger. Både i militære og civile operationer.

Derfor tager man i et nyt og bredt samarbejde i det danske vidensmiljø nu første spadestik til, at også robotter på hjul kan få det nødvendige skub i retning af sikre, fælles standarder, myndighedscertificering og herigennem et bedre markedsudbud og større anvendelse i Forsvaret.

Projektet drejer sig om et dansk testcenter for ubemandede køretøjer også kaldet UGV’er – Unmanned Ground Vehicle – og er anført af Teknologisk Institut med deltagelse af DTU Electro, AAU Electronic Systems samt SDU – via National Center for Defense Robotics and Autonomy.

Projektet modtager støtte fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) som et såkaldt kapacitetsopbyggende projekt.  

Målet er inden for 18 måneder få opbygget en testkapacitet og at kunne  formelt validere, at de kørende robotter fungerer i de rette miljøer. Det forklarer projektleder Kristian Skaarup, som er Director - Defence and Space Robotics ved Teknologisk Institut.

”Typisk fungerer selv gode idéer ikke altid, når det skal testes i praksis. Så vi skal have opbygget en test-suite. Altså opbygge en slags udfordringsbane, der svarer til det terræn, robotterne kan forventes at møde i virkelighedens verden. Hårde miljøer er en dræber for robotter. Det gælder i vores nordiske miljø særligt sol, vand, mudder og den slags. Selve underlaget er en udfordring”.

Et standardiseret test-regime er led i en valideringsproces, fordi der ikke findes etablerede standarder på dette område. Hverken i Forsvaret eller civilt.

Derfor er det nødvendigt for teknologiens videre udvikling, at der udarbejdes en tjekliste, så myndigheder fremadrettet formelt kan certificere en given robot. Med andre ord skal der tegnes rammerne for et reguleret marked.

Der er snart sagt uanede muligheder for, hvad man i fremtiden kan bruge en UGV til, hvis man får sat det i system med blandt andet en klar certificering af produkterne, forklarer Kristian Skaarup. Både civilt og militært:

”Transport af gods kan blive en rigtig stor ting. Vi kan sende udstyr med elektriske køretøjer, der ikke larmer eller er synlige i terrænet. Vi kan for eksempel køre et kamera ud i felten helt skjult og indhente de informationer, man er interesseret i. Man kunne sende en 5G-sender ind med en robot, så man kan bruge kommunikationsudstyr i et område, der for eksempel er ødelagt af enten konflikt eller naturkatastrofer. Eller bare at sende gods rundt autonomt over korte afstande fra A til B mellem bygningerne på et fabriksanlæg. Det kan også bruges til at redde mennesker under svære betingelser. Så sender man en robot ud i for eksempel svært fremkommeligt terræn eller decideret farlige miljøer og redder sårede mennesker ud til behandling. Der er næsten ingen grænser”, siger Kristian Skaarup.

De første UGV’er, der i projektet er udpeget til at køre pilot-tests på det kommende testanlæg, er semi-autonome minerydningskøretøjer fra den ukrainske virksomhed Dropla Tech.  

I dag foregår Forsvarets minerydningsindsats med håndholdte detektorer. I fremtiden kan man måske sende særligt designede robotter til at eftersøge og uskadeliggøre miner.

Den nyeste teknologi på UGV-området giver helt nye muligheder, og innovationen fremadrettet kommer til at blive på ’connectivity’ – eller robottens evne til at tale uforstyrret og pålideligt med andre robotter i et område spækket med magnetiske bølger fra eksempelvis fjendtlige jammere, der forsøger at slukke for robottens signal. Det mener V'yacheslav Shvaydak, CEO i Dropla Tech:

”Det er ikke raketvidenskab at sætte hjul på en dims, koble en radio til og få den til at køre. Men djævlen ligger i detaljen: connectivity. Smid din dims ud i et højspændt magnetisk område med en million signaler som ved fronten i Ukraine, så vil den ikke køre så meget som en meter. Det er hér, vi som udviklere skal lægge vores tid og vores bedste idéer”, siger V'yacheslav Shvaydak.

Virksomhedens produkter udmærker sig ved, at robotterne kører semi-autonomt ad en prædefineret rute fastlagt via en flyvende drone, der kommunikerer med UGV’en på landjorden. De to robotter skal altså kunne forbinde med hinanden og fastholde en operationel modus – for eksempel afsøgning af terrænet for miner – i et ekstremt miljø, hvor fjenden forsøger at forstyrre signalet mest muligt med elektroniske midler.

Dropla Techs bedste bud lige nu er UGV-modellen ”Uni”, som er udpeget til at køre test i Danmark på et kommende anlæg. Den både vejer og koster mindre end tilsvarende UGV’er på markedet.

Den ukrainske virksomhed har to år på bagen, men har allerede 30 ansatte, en produktportefølje samt et testanlæg i Ukraine. V'yacheslav Shvaydak, der har base i Odense, er tidligere officer i den ukrainske hær og har en Ph.D. i økonomi.

Han kalder sig et stolt medlem af det, han kalder "Team Fyn" - en robotklynge af udviklere og virksomheder omkring den fynske hovedstad:

”Vi er blevet taget imod med åbne arme her. Vi arbejder på at etablere produktion i Danmark for at kunne samarbejde med NATO. Og så er vi nødt til at leve op til nogle standarder. Vi kan ikke komme til det danske marked med ukrainske UGV-standarder. Team Fyn er et stærkt robotics-brand for Danmark, og det er vi meget stolte af at være en del af” siger V'yacheslav Shvaydak.

Hos National Center for Defense Robotics and Autonomy (NCDRA), der sammen med SDU er en af partnerne bag projektet, ser man et potentiale for at lade det indgå i en såkaldt modkøbsordning i staten.

Når Forsvaret indkøber udenlandsk materiel, er der et lovkrav fra dansk side om, at virksomheden, der vinder et udbud om en leverance til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), foretager et modkøb den anden vej i en dansk virksomhed - i fremtiden måske også i forskning og udvikling fra en dansk institutions side.

I sin hvidbog 'Readiness 2030' fra marts opfordrer EU-Kommissionen til at øge investeringer i forskning og udvikling som led i styrkelsen af Europas forsvarsindustrielle kapacitet. 

Det kunne ifølge NCDRA-direktør Ole Kværnø eksempelvis ske gennem modkøb i forbindelse med Forsvarets materielanskaffelser:

"Et UGV-testcenter i forlængelse af Forsvarets kommende dronecenter giver jo ekstremt god mening at investere modkøbspenge i. Så får Forsvaret et helt nyt UGV-testcenter uden at skulle have penge op af lommen", siger Ole Kværnø, der som brigadegeneral har en fortid som forsvarsindustriel attaché ved den danske ambassade i Beijing.